​​Edb-gulve - aboflex™ installationsgulv

​Installationsgulve, også kaldet edb-gulve, er en fællesbetegnelse for hævede gulve der muliggør kabelføring, ventilationsrør, vandrør, osv under det primære gulv. Installationsgulve er således et gulv der er forberedt på at modtage alle sorter for tekniske installationer, lige fra almindelige kontorarbejdspladser til kompliceret kommunikationsudstyr og edb-servere.

​Derfor benævnes installationsgulve ligeledes Edb-gulve, serverrumsgulve, tavlerumsgulve, kabelføringsgulve eller slet og ret dobbeltgulve.

Europas førende producenter af installationsgulve​

aboflex™ arbejder sammen med en af Europas førende producenter af installationsgulve, den tyske koncern LINDNER AG . Lindners produkter opfylder de tyske konstruktionskrav til dobbeltgulve som den tyske gulv branche forening Bundesverband Systemböden har beskrevet i "Sicherheitsrichtlinien für Doppeltbodöden, ausgabe 01/98". I mangel på formelle danske krav til dobbeltgulve har den danske brancheforening Gulvbranchens Samarbejds- og Oplysningsråd (GSO) egenhændigt tilegnet sig de tyske krav.

For alle der har med installationgulve at gøre er det vigtigt at produkterne og de færdige gulve opfylder disse krav. Der findes en engelsk og en tysk udgave af kravene som kan downloades fra vores "Links " side.​

​Et installationsgulv består af overflade (1), gulvplader (2) i 600 x 600mm samt den bærende underkonstruktion (3). Installationsgulvet lægges ofte på et plant betongulv. 

Da gulvet evt. er hævet fra gulvniveauet i de øvrige rum i en bygning, tilbyder vi at opføre trappe op til installationsgulv niveauet.aboflex™ Lindner installationsgulve udføres i højder mellem 65mm og 1.500mm.

​Der er næppe nogen arbejdspladser i dag, hvor teknisk maskineri ikke benyttes i en eller anden udstrækning. Tænk blot på almindelige kabler til netstrøm, internet- og telefonforbindelse, A/V udstyr eller fiberoptiske kabler til højteknologisk kommunikation. I takt med at betydningen af indeklimaet vinder frem er der ligeledes øget behov for kabler og rørføringer til airconditioning- og ventilationsanlæg.

Med hyppige ændringer i virksomheders organisationer er der ligeledes behov for at ændre positioneringen af arbejdsstationer i et kontor.

​For at opnå maksimal fleksibilitet er installationsgulve særdeles velegnede til at imødekomme disse behov og har i den forbindelse en række fordele:

  • Maksimal flexibilitet, idet flytning af arbejdsstationer, vedligeholdelsesopgaver og tilførsel af ny teknologi kan gøres hurtigt og effektivt uden at bryde gulv og vægge op for at forny kabelføringen.
  • Hurtig ibrugtagning efter gulvet er lagt. Oftest dagen efter.
  • Fremtidssikrer behovet for om- og udbygninger.
  • Modulopbygget struktur der sikrer hurtig leveringstid. Plader er 600x600mm.
  • Øget sikkerhed, idet kabler og forlænger ledninger ikke behøver at ligge åbent på gulvet med fare for at snuble.
  • Øget sikkerhed, idet eventuelt beskadigede kabler ikke ligger blottet.
  • Installationsgulve er "nullede" dvs. at de er elektrostatisk afledede, hvilket forhindrer ubehag ved stød fra statisk elektricitet.

Af disse årsager er installationsgulve ikke blot en fornuftig og sikker løsning, men bidrager samtidig til at reducere fremtidige omkostninger til flytninger, tilførsel af nyt udstyr og ombygninger.

aboflex aps er totalleverandør af installationsgulve og edb-gulve.

"aboflex™ - Fleksible rumløsninger"​

KONTAKT OS

aboflex a/s 

en del af Ancher's Gulvservice A/S

Tørringvej 20

2610 Rødovre

​Tlf: 4492 5066

Mobil: 4032 0900


​CVR: 25471172

E-mail: cel@aggulve.dk

ONLINE TILBUD

Få online tilbud på foldevægge og installationsgulve​.

Udfyld venligst vores kontakt-

formular her:

Få et godt tilbud på:
Vælg her:

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt